Bygherre: Slagelse Kommune
Anlæggets status: fortidsmindefredet
Projektstade: Indledende undersøgelser fra 2019
Arbejdsopgaver: Formulering af projektets strategi, skitsering af rekonstruktionens karakter, omfang og placering, research af vikingetidens byggeteknik

Opgaven var at rekonstruere på baggrund af arkæologen Poul Nørlunds udgravning af borgen 1933-48 og på den aktuelle forskning i vikingetidens anlæg og bygninger siden 1948. Langhusene skulle bruges til forskellige moderne praktiske funktioner og der skulle derfor opfindes blandt andet en effektiv brandsikring samtidig med at der skulle fastlægges en byggeteknik, der på den ene side illustrerede, at der var tale om en rekonstruktion samtidig med at de byggetekniske udfordringer, den stående rekonstruktion af et langhus fra 1942 har lidt af gennem årene.
Den 1000 år gamle vikingeborg er et af Nordens vigtigste fortidsminder, og Trelleborg betragtes i dag som en af grundpillerne i samlingen af det danske rige. Borgen er opført af Harald Blåtand omkring år 980, og er den bedst bevarede, bedst befæstede og mest spektakulære af Blåtands fem ringborge.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022

Bygherre: Slots- og Kulturstyrelsen
Bygningens status: bygningsfredet og fortidsmindefredet
Projektstade: forberedelse af konkurrence, 2013-2015
Arbejdsopgaver: Bygherrerådgivning, research på slottets historie og bygningsarkæologi, skitsering af Slotsholmens tålegrænser og formulering af notater om forskellige emner som grundlag for konkurrencen, budget for udvidelse af slottet.
Samarbejdspartnere: bl.a. ingeniør Erik Nielsen og ingeniør Martin Funch.

Nyborg Slot blev anlagt i 1250 og siden udbygget til et firefløjet bygningsanlæg som et af det daværende rejsehofs faste opholdssteder rundt i Danmark frem til 1550’erne, før efter 1659 bliver plyndret for byggematerialer og kun kongefløjen og en del af vagttårnet bliver bevaret som et militært anlæg.
Kongefløj og vagttårn blev restaureret af Nationalmuseets arkitekt Mogens Clemmensen 1914-1924. Restaureringsteknisk blev arbejdet dels udført som en rekonstruktion helt ifølge tidsånden i slutningen af 1800-tallet og som en nænsom bevaring. Clemmensen beskrev selv sin tilgang i 1915: “Det vil saaledes være vanskeligt at indrette Rummene fra en bestemt Periode uden samtidig at ødelægge Sporene fra de øvrige Perioder; men ved at lade de forskellige Tiders Spor forblive urørte, vil de til Stadighed beholde deres historiske og arkæologiske Værdi.”

Ønsket var at bygge 3000 kvm nyt museum på Slotsholmen og bygherrerådgivningen bestod i at teste det antal kvm, som stedet kunne tåle både rumligt og æstetisk og i forhold til de da kendte fundamenter i jorden under de forsvundne fløje i det firefløjede anlæg.
Mogens Clemmensen efterlod sin restaurering af slottet i 1914-24 med nyopmurede facadefelter, hvor der kunne bygges til – altså var forandringsbare. De forberedende undersøgelser skulle illustrere mulighederne for at løse brand- og flugtveje, installationer mv. uden at ødelægge original substans og bærende fredningsværdier.
Desuden bestod bygherrerådgivningen i at vurdere mulighederne for at aktivere den tidligere turneringsplads og byens gader i en samlet ny fortælling om det, museet kaldte for “Danmarks Riges Hjerte”.
© jens bertelsen

Bygherre: Stiftelsen Sorø Akademi
Projektstade: udført 2017-2023
Arbejdsopgaver: indledende registrering og arkivstudier, skitsering af ny indgang, metallurgiske undersøgelser af bly til tagdækning, formgivning af nye bygningsdele mv.
Samarbejdspartnere: bl.a. ingeniør Keld Abrahamsen og ingeniør Martin Funch.

Opgaven var sådan set ganske enkel: omlæg blytaget på tagets syd- og vestflader, restaurer kirkens indvendige facader, test muligheden for at indrette forhallen på ny, så den bliver lysere og mere indbydende – i forhallen eller ude på kirkegården.

Udskiftning af blytaget ændrede sig radikalt efter indledende metallurgiske undersøgelser og tækkemetoder. Det eksisterende blytag var oplagt efter dansk tradition som var det et kobbertag med kobbertagets håndværksmæssige løsninger. Undersøgelserne resulterede i en styret legering, tykkere og bredere plader, der blev samlet med en fals, der var fleksibel under påvirkning af varme og kulde.

Indvendig blev restaurator Jakob Kornerups totaldekoration fra 1870’erne restaureret.
Ændringen af forhallen resulterede i en lukning af indgangen i vestgavlen fra 1770, ombygget i 1880erne, og genåbning af den oprindelige indgang fra 1100-tallet i nordre sideskibs vestgavl samt indretning af nyt vindfang, handicaptoiletter og brudeværelse.

Kirken, der i middelalderen var tilknyttet et cistercienserkloster, er rejst i 1100-tallets anden del af den magtfulde midtsjællandske Hvideslægt. Blandt slægtens mest markante medlemmer var biskop Absalon, der ofte betegnes som klosterets initiativtager. Kirken kom siden til at tjene som gravkirke for Hvideslægten samt for tre danske middelalderkonger.

Sorø Klosterkirke er bygget af røde teglsten, som dengang var et nyt og revolutionerende materiale i Norden. Arkitektonisk har kirken både referencer til Norditalien og Frankrig, hvorfra håndværkere og bygmestre kan være hentet.

Kirken var oprindelig tækket med bly, men siden kirken brændte i 1248 har taget haft skiftende materialer frem til 1960’erne, hvor kirken igen fik blytag, der så efter knap 60 år var hullet og modent til udskiftning.

I 1800-tallets anden del gennemgik klosterkirken en grundig restaurering ledet af arkitekten Chr. Hansen, der i tråd med tidens restaureringsidealer søgte at tilbageføre den store bygning til sin oprindelige romanske skikkelse. Foruden Hansens mange nyromanske tiltag, udførte restaurator og maler Jacob Kornerup i 1870’erne en omfattende nyudsmykning af kirkerummets vægge, piller og hvælv og genopmalede desuden højkirkemurenes middelalderlige skjoldfrise. Kornerup, der er blandt pionererne indenfor dansk kalkmalerikonservering, skabte i Sorø både sin største udsmykning og et af sine absolut bedste arbejder.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitkter fra 2022.

Bygherre: Slots- og Kulturstyrelsen
Projektstade: udført 2012-15
Arbejdsopgaver: Som kgl. bygningsinspektør omfattede stillingen at være konsulent for stifterne på Fyn, Lolland-Falster, Bornholm og København, samlet ca 500 kirker – de fleste bygget fra år 1000 til år 1536. Formulerede i perioden knap 400 udtalelse om projekter i forskellige kirker.

Ethvert vedligeholdelsesarbejde og enhver forandring i en kirke skal forberedes med konsulentudtalelse fra Nationalmuseet og den kongelige bygningsinspektør og måske andre konsulenter, der sender deres bemærkninger om aktuelle projekter til Stifterne, der endeligt forelægger projekterne for den pågældende biskop til afvisning eller godkendelse.
Mange problemstillinger går igen rundt i middelalderkirkerne, men arbejdet viste at der lokalt er stor omsorg for kirkerne hos de forskellige menighedsråd, der alle havde behov for hjælp og vejledning for at kunne opnå tilladelse til deres projekter. Hjælp og vejledning havde derfor hovedfokus i perioden 2012-15.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022

“Sorø Klosterkirke. Undersøgelser. Restaurering. 2017-23”
Aristo Bogforlag, primo 2024
Arbejdsopgaver: forlagsredaktion, grafisk tilrettelæggelse
Bogen, der er redigeret af Per Kristian Madsen, Thomas Bertelsen og Jens Bertelsen, indeholder en lang række artikler, som supplerer den historie, der allerede fremgår af Danmarks Kirker, hvor teksten om Sorø Klosterkirke er skrevet i 1936.
Selve restaureringen beskrives i forskellige artikler: om blytaget, om konservatorarbejdet, om ændringen af vestfacade og indgangsforholdene m.v.

”Ringsted Klosterkirke og den tidligste tegl”
Aristo Bogforlag 2021
Arbejdsopgaver: forlagsredaktion, grafisk tilrettelæggelse
”Ex lateribus coctis”
Af Thomas Bertelsen
Bogen er udgivet i forbindelse med 850-året for Kirkefesten i Ringsted d. 25. juni 1170.

Under overværelse af Frederik 7. blev Valdemar den Stores grav i Ringsted Klosterkirke åbnet i 1855. Bag den døde konges hoved stod en blyplade med en indridset latinsk indskrift, der siden har stået som en af dansk middelalders mest bemærkelsesværdige tekster. På pladen berettes om kongens mange bedrifter, der ikke kun tæller besejrede fjender, men også initiativet til at bygge med tegl: EX LATERIBUS COCTIS, Med brændte sten.

https://aristobogforlag.dk/#/post/676336397481803776/exlateribuscoctis

CHRISTIAN IX’S PALÆ AMALIENBORG
Bygherre: Slots- og Kulturstyrelsen
Bygningens status: fredet
Projektstade: Udført 2014-2016
Arbejdsopgaver: formulering af projektstrategi, registrering, opmåling og tegning, skitsering af løsninger, følge byggeriet
Samarbejdspartnere: bl.a. ingeniør Erik Nielsen og ingeniør Martin Funch.

Restaurering af tag og balustrader tegnet af NIcolai Eigtved 1754.

Opgaven var at istandsætte bygningens tagværk og tagflader uden at foretage indgreb i den underliggende etage. De eksisterende tagsten var en sammensæt omgang af fire forskellige farver glasering og tilsvarende stenstørrelser. Da moderne glaserede tagsten både er maskinproducerede og ens i glaseringen blev ambitionen at få maskinproduceret nye glaserede sten med en dybere krumning – sådan som tagsten var i 1700-tallet – og med en varieret farvestyring af glasuren.

En væsentlig del af opgaven var at sikre det nye tag mod vandindtrængning i mange år frem, samtidig med at taget blev bedre isoleret. En væsentlig opgave i hverdagen var at etablere et hensynsfuldt samarbejdet med hoffet for at undgå uhensigtsmæssigheder under byggeriet.

Afviklingen af byggepladsen blev udført med et stillads, der ud over at transportere mandskab også håndterede oplag og transport af materialer.

Projektet griber ikke ind i den underliggende etages konstruktioner og bevarer samtidig de i 1937 indbyggede stålkonstruktioner. Dermed sikredes tagværket flere generationer frem uden at genskabe den oprindelige tagkonstruktion fra bunden. Der blev lagt vægt på at sikre bygningerne mod vandindtrængen og kondensproblemer ved at forbedre afvandingsløsninger og ventilation.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022
© fotos Jens M. Lindhe

Bygherre: Bredafonden
Bygningens status: fredet
Projektstade: Skitser 2015-2022
Arbejdsopgaver: Skitsering af forslag til tilbygninger under hensyn til den fredede hovedbygnings bærende fredningsværdier
Samarbejdspartnere: bl.a. ingeniør Erik Nielsen.

Opgaven var at disponere en udvidelse af Gammelholtegaard, fredet ejendom tegnet af Lauritz Thurah 1755, så der blev et større areal til udstillinger og andre aktiviteter: stedet ville få karakter af destination. Med udgangspunkt i det gårdanlæg af avls- og folkebygninger, der eksisterede på Thurahs tid, blev der skitseret en række forskellige løsninger.

Vejene forbi Holtegaard, som stedet hed på Thuras tid, lå dengang anderledes. Ankomstvejen løb langs de to sydlige pavilloner og den forbipasserende så først Thurahs hovedbygning, når de krydsede aksen fra indgangen, gennem hovedbygningen og helt ned i bunden af den parterrehave, Thurah anlagde mod nordøst. Thurahs anlæg er primært kendt fra brandtaksationer og fra tre kobberstik udført af Jacob Bruun 1757.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022
© foto Jens M. Lindhe

Af Hanne Raabymagle
Fotos af Jens M. Lindhe
Aristo Bogforlag 2006
Arbejdsopgaver: forlags- og billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse

Monografi om rokokoens mesterarkitekt Nicolai Eigtved (1701-54) med nye fotografier af arkitekturfotografen Jens Lindhe.

Bogen beskriver en af Danmarks store arkitekter, Nicolai Eigtved, hvis livsløb førte ham fra ung bondefødt gartnersvend til hofbygmester, oberst, akademidirektør og de toneangivendes absolutte yndlingsarkitekt. Eigtved blev således uddannet i Sachsen i August den Stærkes regeringstid.

På blot nitten år i Danmark skabte han hovedværker som Marmorbroen og pavillonerne ved Christiansborg Slot, Prinsens Palæ (i dag Nationalmuseet), Christianskirken og ‘Eigtveds Pakhus’. Uden for hovedstaden bl.a. landstederne Sophienberg og Frederiksdal, hovedbygningerne på herregårdene Bregentved og Turebyholm samt væsentlige tilbygninger ved Fredensborg Slot.

Til hovedværket, Københavns nye fornemme bydel Frederiksstaden, projekterede han i sit livs sidste hektiske år både byplanen, Amalienborgpalæerne, Frederiks Hospital (i dag Danmarks Designmuseum) og flere af borgerhusene i kvarteret.

Samtidig med, at Eigtveds arkitektur placerer ham i forreste række blandt Europas bedste rokokoarkitekter, ejede han en original sans for proportioner og harmonier, en balance mellem det underspillede og det pragtfulde: et absolut rumligt gehør!

https://aristobogforlag.dk/#/post/49448563365/eigtved

Fotos af Roberto Fortuna og Torben Eskerod
Aristo Bogforlag 2010
Arbejdsopgaver: forlags- og billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse

Den officielle bog om restaurering, ombygning af og den kunstneriske udsmykning af HKH Kronprins Frederik og HKH Kronprinsesse Marys bolig på Amalienborg.

Bogen indeholder en række artikler, der beskriver forskellige dele af restaureringen og en omfattende beskrivelse af de enkelte billedkunstnere, der bidrog til husets udsmykning, deres virke og deres arbejdsproces.

https://aristobogforlag.dk/#/post/49508066552/frederik-viii-palae

Af Claus M. Smidt
Fotos af Jens M. Lindhe
Aristo Bogforlag. Udgivelse forventes i 2024
Arbejdsopgaver: forlags- og billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse

Lauritz Thura og Eigtved var samtidige og fremstilles som regel konfrontatorisk som ærkefjender, men med Aristo Bogforlags nye bog, som Claus M. Smidt har skrevet, balanceres denne konflikt til en form for hverdag i kongens tjeneste. Det svinger lidt hvem, der laver hvad og i perioder foretrækkes den ene frem for den anden, men ret beset fra de begge vanvittig flittige og dygtige arkitekter, der prægede deres samtids fineste bygninger. Thuras hovedværk er desuden bogværket fra 1746 ”Den Danske Vitruvius” indeholdende præcise skildringer af “… de merkværdigste bygninger i Kongeriget Dannemark, samt de kongelige tydske provintser …” uden hvem vores viden om den tids arkitektur ville være ganske ufuldkommen, da ikke alle stadig eksisterer.

Bygherre: Vor Frue Kirke – Københavns Domkirke
Bygningens status: fredet
Projektstade: Fondsansøgning 2018
Arbejdsopgaver: Formulering af værdisætning, beskrivelse af projekt og skitsering af nye adgangsforhold (elevator) og ny køkkenbygning/café i gården
Samarbejdspartnere: bl.a. ingeniør Erik Nielsen og ingeniør Martin Funch.

Indretning af Domkirkens Hus – konferencecenter – i Metropolitanskolen, fredet, tegnet af C.F. Hansen og opført 1811-16. Det er oplagt at genanvende Metropolitanskolens store, regulære klasseværelser til rum i et konferencecenter, men som altid – når ældre huse skal have moderne funktioner – så er adgangsforholdene for handicappede udfordret, og indbygning af køkkenfaciliteter med de nødvendige, tekniske installationer kan være vanskelige at finde plads til og desuden resultere i et uhensigtsmæssigt hårdt slid på en fredet bygning.

Opgaven var derfor at placere en personelevator med respekt for de bærende fredningsværdier og udvide huset ind mod gården med en køkkenbygning. Forslaget blev godkendt til viderebearbejdning af Det Særlige Bygningssyn.
Det er ideen, at bygningen i samspil med selve domkirken skal udgøre et kirkeligt-kulturelt kraftcenter i København City. Den skal tilbyde en lang række udadvendte aktiviteter, såsom konferencer, høringer, foredrag og fyraftensdebatter, foruden en domkirke-museumsbutik, bogcafé m.m. En inspirationskilde hertil er ikke mindst “St. Pauls Institute”, som er en del af London-domkirkens aktiviteter. Her inviteres der til samtaler om sociale og kulturelle emner ud fra en etisk og religiøs synsvinkel mellem politikere, erhvervs-, finans- og kulturfolk sammen med repræsentanter fra kirken.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022

Bygherre: Kunstnerkollegiet, Borgerrepræsentationen og A.P. Møller Fonden
Bygningens status: fredet
Projektstade: Tilbud 2022, valgt som vinder
Arbejdsopgaver: De indledende undersøgelser i form af registreringer, arkivundersøgelser og destruktive undersøgelser blev udført i 2022. Proportionsanalyser og skitsering af genåbning og reetablering af to oprindelige portaler mod Dyrkøb (gaden nordvest for ejendommen)
Samarbejdspartnere: bl.a. ingeniør Erik Nielsen og ingeniør Martin Funch.

Restaurering af Trøstens Bolig (Kunstnerkollegiet), fredet, tegnet af C.F. Hansen og opført 1812-15.

Restaureringen gennemføres som Integreret Byggeri, dvs. “Kunstnerkollegiet ønsker at gennemføre projektet i et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem en totalrådgiver, en hovedentreprenør og Kunstnerkollegiet. Samarbejdsformen skal sikre, at alle relevante kompetencer bliver integreret rettidigt i udviklingen af projektet. Derfor kalder vi samarbejdsformen Integreret Byggeri.” Med andre ord Best Practice for alle – også for arkitektrådgivere.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022

Bygherre: Københavns Universitets Kollegiesamvirke af 1983 og A.P. Møller Fonden
Bygningens status: fredet
Projektstade: Udført 2018-20
Arbejdsopgaver: Formulering af værdisætning, proportionsanalyser af facade og forhal som grundlag for udformning af nyt vindfang, skitsering af konservatoropmaling af ugler i festsal, skitsering af og planteplan til renovering af haveanlæg
Samarbejdspartnere: bl.a ingeniør Martin Funch.

Restaurering af Borchs Kollegium i København, fredet, tegnet af Peter Malling og opført 1824-25.

Slots- og Kulturstyrelsen udbad sig i forbindelse med udformningen af et nyt vindfang inde i kollegiets forhal en række geometriske analyser for huset facade og forhal. Analyserne viste, at der ikke umiddelbart var en geometrisk sammenhæng mellem ude og inde, men analyserne smittede alligevel af på formgivningen af det nye vindfang.

Borchs Kollegium (Collegium Mediceum), St. Kannikestræde 12 blev stiftet i juli 1689 af højesteretsassessor, professor Ole Borch (1626-1690). Kollegiet blev opført på en grund, som Borch havde købt af universitetet, hvor der før havde stået en professorbolig, til bolig for “… 16 fattige, gudfrygtige og lærde studiosi”.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022
© fotos Jens M. Lindhe

”Klassicismen i København”
Redigeret af Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt, fotografier af Jens M. Lindhe
Golden Days 1998
Arbejdsopgaver: billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse

Hanne Raabymagle: Harsdorff viser vejen
Claus M. Smidt: Borgerlig bygningskunst
Hakon Lund: Hansens hovedstad
Ida Haugsted: Nye strømninger
Vibeke Andersson Møller: Klassicismens interiører
Giles Worsley: C.F. Hansen og international nyklassicisme

Bygherre: Knuthenborg Gods v/Christoffer Greve Knuth og Fonden Realdania
Projektstade: udført 2006-2009
Arbejdsopgaver: Analyse af historiske forhold og det aktuelle stade for parken, skitsering af parkens restaurering, formulering af fremtidig drift og vedligeholdelse.
Samarbejdspartnere: landskabsarkitekt Bertel Bruun

Renovering af Knuthenborg Safaripark under Fonden Realdanias kampagne “Den historiske Have” 2006-2007, sammen med landskabsarkitekt Bertel Bruun, Hamburg.

Knuthenborg er både en dyrepark og en romantisk historisk have. Men hvor dyreparken er kendt vidt omkring, har den romantiske have været både gemt og glemt i mange år.

Udgangspunktet er den engelske landskabsarkitekt Edward Milners oprindelige haveplan fra 1870, og haven fremstår nu som oprindeligt tænkt som storslået og uoverskuelig med lange perspektiver og overraskende kig. Under den forrige greves ledelse blev mange af de store åbne græssletter tilplantet med nyttetræer – gran, fyr, sequoia mv – som en form for økonomisk fremtidssikring af godset. Nyttetræerne var netop på kampagnetidspunktet modne til fældning, så store arealer blev fritlagt og den romantiske haves perspektiver reetableret. En sekundær skovvej blev opgraderet til kørevej for gæster og der blev bygget en bro til bustung trafik blev bygget. Fokus for kampagnen var at finde gode, økonomisk overkommelige løsninger for den fremtidige drift af parken.

Knuthenborg Park var den største (660ha) af de ni herregårdshaver, som indgik i Realdanias kampagne.

© jens bertelsen
© Bruun & Möllers GmbH & Co.KG – Garten- und Landschaftsarchitektur
© fotos Jens M. Lindhe

Bygherre: Folketeatret v/direktør Kasper Wilton
Projektstade: Udført 2013-2015
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af bygningens historiske forhold, skitsering af ombygning og deltagelse i detailprojektering
Samarbejdspartnere: Ingeniørfirmaerne Jørgen Nielsen og Strunge Jensen

Ombygning af Folketeatrets foyer. Nørregades folkelige teater blev oprindeligt bygget i 1848 som en hippodrom, men efter kun otte år som hestevæddeløbsbane blev bygningen ombygget til teater og fik her navnet Folketeatret.

Hippodrom var placeret i gården bag Nørregade, men i 1917 blev teatret ombygget af Vilhelm Dahlerup. Han inddrog forhuset ud mod Nørregade, og placerede her toilet og garderobe. I 1989 gennemgik teatret endnu en omfattende ombygning, og fik her en ny eksperimentalscene med navnet Hippodromen. Scenen er placeret midt inde i teatret i en betonkonstruktion som en lukket sort boks.

Sekundære funktioner som toiletter, garderobe og flugtveje blev flyttet ud til siderne på den smalle byggegrund, så foyeren kunne åbnes mod Nørregade. Foyeren blev desuden åbnet mellem stue og første sal og en ny trappe forbinder i dag etagerne foran den krumme væg ind til tilskuerrummet på den store scene.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022
© fotos Nicolas Estrup

Bygherre: Knuthenborg Gods v/ Christoffer Greve Knuth og Realdania
Projektstade: Udført 2019-20
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af bygningernes historiske forhold, skitsering af renoveringsprojekt
Samarbejdspartnere: Ingeniørfirmaerne Jørgen Nielsen og Martin Funch

Renovering af Flintehuset på Knuthenborg Gods. Flintehuset og dets anneks blev bygget i 1872 af den daværende greve som tjenestebolig til parkens skytte. Det blev tegnet af den britiske arkitekt J. Austin Hayes fra firmaet Whelan and Hayes i London og udført af arkitekt F. Vilhelm Tvede. Huset er inspireret af den britiske tradition for “follies”, der er palæer, slotte, villaer eller romerske templer i miniformat til dekoration i de store landsteders enorme parker.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022

Bygherre: Privat
Bygningens status: fredet
Projektstade: Igangsat 2021
Arbejdsopgaver: Indledende registrering og analyser for restaurering af hovedbygningen på Aalholm og den tilhørende have
Samarbejdspartnere: Ingeniørfirmaerne Jørgen Nielsen og Martin Funch

Aalholm omtales første gang i 1328. Der er sket tilføjelser til bygningen omkring 1580 og i 1779, og i 1889 blev det radikalt ombygget, ligesom der løbende blev ændret betydeligt på bygningerne i årene frem til 1944. Ombygningen i 1889 omdannede huset til et festpalads med store bal- og spisesale og med værelser til mange gæster. Restaureringen skal reaktivere huset som et festpalads.

Ud over registreringer på stedet blev der fundet mange nyttige oplysninger i et stort sæt originale tegninger i Rigsarkivet.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022

Bygherre: Den Selvejende Institution Hørsholm Rideklub DSIHR
Bygningens status: bevaringsværdig
Projektstade: udført 2020-21
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af bygningernes historiske forhold, skitsering af renoveringsprojekt
Samarbejdspartnere: Ingeniørfirmaerne Jørgen Nielsen

Nyt tag på Hørsholm Ridehus. Huset blev oprindeligt tegnet som stald af Lauritz Thura til det kongelige stutteri for Frederiksborgheste Hillerødsholm 1744-45. Senere blev bygningen forhøjet med ny tagkonstruktion 1816, og ved overflytning til Hørsholm blev huset gjort bredere og tilføjet tilskuerpladser langs facaderne og to lange saddelkviste for at give lys til ridebanen. Der er med andre ord ikke meget Thura tilbage i bygningen.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022
© fotos Jens M. Lindhe

”Uden for murene: fortællinger fra det moderne gennembruds København”
Redigeret af Klaus P. Mortensen
Golden Days og Gads Forlag 2002
Arbejdsopgaver: billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse

Da voldene omkring det gamle København faldt i 1857 åbnede byen sig med den hastige udbygning af brokvartererne og kulturelt åbnede byen sig i takt med de nye, internationale strømningers indtog – man fik øjnene op for, at der var en verden uden for murene.

“Storbydrømme”
Af Hanne Larsen
Fotobog med historiske fotos fra København 1870-1900
Golden Days og Gads Forlag 2002
Arbejdsopgaver: billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse

Udstilling, Rundetårn
Golden Days 2002
Udstillingen illustrerede bogen ”Uden for murene: fortællinger fra det moderne gennembruds København”
Arbejdsopgaver: udstillingsdesign, emne- og billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse
© jens bertelsen
© fotos Jens M. Lindhe
“Folketeatret: Folket, fremtiden og fællesskabet”
Bogudgivelse som afslutning på ombygningen af Folketeatrets foyer 2013-15
Folketeatret og Aristo Bogforlag 2016
Arbejdsopgaver: forlags- og billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse

Forfattere: Martin Zerlang, Ghita Nørby, Me Lund, Jørn Lund, Jakob Weis, Jens Bertelsen

Bygherre: Privat
Bygningens status: fredet
Projektstade: Udført 2018-20
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af bygningernes historiske forhold, formulering af renoveringsprojekt, skitsering af nyt haveanlæg.

Restaurering af Kunstnervilla, tegnet 1914 af Ivar Bentsen, for billedhugger Kai Nielsen på Krathusvej.

Billedhuggeren Kai Nielsen (1882- 1924) er mest kendt for sine naturalistiske runde former, i værker som ”Vandmoderen” i Glyptotekets Palmehave og de utallige porcelænsfigurer, der stadig er populære. Sammen med arkitekten Ivar Bentsen tegnede og indrettede han Blaagaards plads (1913) og samarbejdet fortsatte i 1914, hvor Ivar Bentsens tegnede en kunstnervilla med atelier til Kai Nielsen. Efter i mange år at have henslæbt en anonym tilværelse med hvidmalede vægge og tildækkede ateliervinduer, er Kunstnervillaen på Krathusvej blevet gennemrestaureret.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitkter fra 2022
© fotos Jens M. Lindhe

Bygherre: SIH og CBS
Bygningens status: bevaringsværdig
Projektstade: Udført 2018-20
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af bygningernes historiske forhold, formulering af renoveringsprojekt, skitsering.
Samarbejdspartnere: ArcgencY Arkitekter, GXN A/S og Jørgen Nielsen rådgivende ingeniører A/S, Martin Funch rådgivende ingeniører.

Transformation af den tidligere politistation på Frederiksberg, tegnet af Hack Kampmann 1918-19. Udarbejdet i samarbejde med
“Det er ungdommens privilegium at rive murene ned for selv at komme til … De åbne rum, der kendetegner samarbejdet vil så stå for eftertiden som en illustration af vores særlige nutid, hvor vi netop tænker i samarbejde og åbenhed. Gennem mange workshops har vi lyttet til, hvad de studerende drømte om, og det var store åbne rum, samarbejde på tværs. Men samtidig har vi skullet sikre, at den fine bygning også fastholdt de kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter. … Et særligt fint arkitektonisk træk ved bygningen er en bred fordelingsgang på alle etager. Den førte ind til en masse små rum, der lige kunne indeholde to politifolk og en arrestant. Der er blevet revet rigtigt mange vægge ned, men vi har bevaret den brede gang og skabt plads til, at den kunne indrettes med faste møbler, tegnet af GxN”, fortalte Jens Bertelsen i 2020
© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitkter fra 2022
© fotos Jens M. Lindhe

Bygherre: Artcenter Spritten og Realdania
Bygningens status: fredet
Projektstade: 2. præmie i konkurrence 2019-20
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af bygningernes historiske forhold, formulering af renoveringsprojekt, skitsering af konkurrenceprojekt, proportionsanalyser.
Samarbejdspartnere: Barozzi Veiga, 1:1 Landskab, Frandsen & Søndergaard rådg. ingeniørfirma KS og Krogh-Madsen Arkitekter A/S

To-trins konkurrence om transformation af “Spritten” i Aalborg – et industrikompleks fra ‘De Danske Spritfabrikker”, hvis kedelbygning omdannes til artcenter. I projektet er proportionsprincipperne bag de eksisterende bygninger videreført i en tilbygning. Det store kompleks af røde teglsten blev tegnet af arkitekt Alf Cock-Clausen (1886-1983), der var spritfabrikkernes faste arkitekt fra 1916. Som andre af tidens arkitekter var Cock-Clausen uddannet efter klassicismens lære, men præget af tidens modernistiske strømninger.

At klassiske proportionsprincipper var et centralt værktøj for Cock-Clausen afsløres af de enkle geometriske figurer, som spritfabrikkens facader er komponeret over – cirkelslag, kvadrater og trekanter. Samme simple enkeltelementer danner baggrund for bygninger som Pantheon i Rom: af det mest simple kan skabes det største.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitkter fra 2022

Bygherre: Nordud, Aalborg
Bygningens status: enkeltbygninger er registreret som bevaringsværdige
Projektstade: 1. præmie i konkurrence 2021-22
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af anlæggets og bygningernes historiske forhold, formulering af projekt til bevaring og transformation med fokus på de ældste hospitalsbygninger og nybyggeri som et nyt højhus, skitsering af konkurrenceprojekt.
Samarbejdspartnere: bl.a. SLA, Friis & Moltke, Transform

Ny helhedsplan for Sygehus Nord i Aalborg. Sygehus Nords første bygninger var et pavillonhospital, der blev taget i brug i 1911. Siden er sygehuset blevet tilbygget i mange omgange, dels med en fødeafdeling i 1937 og siden med moderne et storhospital – alt tegnet af Aalborg arkitekten Carlo Odgaard – nu betegnet som Sygehus Nord. Helhedsplanen skulle omdanne hele sygehusområdet til en ny bydel i det centrale Aalborg.

De ældste bygninger skulle omdannes til en form for storbyvillaer ved at tilføje et system af udestuer på pavillonernes facader. Samme princip blev anvendt til at formgive et højhus som del af den nye, tættere by på stedet.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitkter fra 2022

”Kunstnervillaen “Krogen”. Billedhugger Kai Nielsens bolig og atelier,
tegnet af arkitekten Ivar Bentsen”
af Peder Rasmussen, Kenn Schoop, Jens Bertelsen:
Aristo Bogforlag 2023
Arbejdsopgaver: forlags- og billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse

“Huset med de blå skodder” af Karin Sundberg og Søren Milner
“Kai Nielsens atelier” af Peder Rasmussen
“Den funktionelle enkelhed” af Kenn Schoop
“Krogen” af Jens Bertelsen
“Naboskabet” af Kenn Schoop
Fotografier af Jens M. Lindhe

Bygherre: Privat
Bygningens status: fredet
Projektstade: udført 2007-08
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af bygningernes historiske forhold, formulering af renoveringsprojekt, skitsering.

Café og restaurant Oonaco, indretning og belysning i det fredede Stellinghus tegnet af Arne Jacobsen 1937.

Huset blev oprindeligt bygget til en farvehandel for det daværende Stelling Magasin. Jacobsen stod for bygningen såvel som indretningen, hvis hovedindtryk var som det meste af den øvrige nordiske funktionalisme: varm, blød og levende. Lyst fra gaden og gadelivet spejlede sig dengang i de mange glasflasker, der stod på hylder i butikken. Med den nye indretnings spejlvægge blev gadelivet igen hentet ind på cafeen i det ellers ret mørke hjørne af gaden. Loftslyset blev monteret på bølgende skinner som en hilsen til Jacobsens blødt bølgede former i dele af den oprindelige butiksindretning.

© jens bertelsen

”Atelierhusene”
af Torben Weirup & Jens Thomas Arnfred
med fotos af Jens Markus Lindhe
Aristo Bogforlag 2018
Arbejdsopgaver: forlags- og billedredaktion

”Der er bebyggelser, der aldrig forlader kroppen … Sådan har jeg det også med Atelierhusene i Utterslev. Enklaven af kunstnerboliger på Grønnemose Allé er en perle, og bebyggelsen omkring det lille vandhul fik enorm betydning for det, der kom efter,” skriver arkitekten Jens Thomas Arnfred om den helt særlige bebyggelse, der både er almene boliger ejet af boligforeningen FSB og kunstnerboliger med et stort atelier i hvert hus.

Bogen ”Atelierhusene” blev udgivet i anledningen af kunstnerboligernes 75 års jubilæum i 2018. Husene blev tegnet af arkitekten Viggo Møller-Jensen, og de blev opført 1942-43.

”Arne Jacobsen og den organiske form”
Kunstforeningen Gl. Strand 1999
Katalog til kunstforeningens udstilling om Arne Jacobsen, udarbejdet i samarbejde med Carsten Thau, Kjeld Vindum og Tine Vindfeldt.
Arbejdsopgaver: udstillingsdesign, emne- og billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse

© jens bertelsen

“Vilhelm Lauritzen – en moderne arkitekt”
af Lisbet Balslev Jørgensen, Morten Lund, Jørgen Sestoft
Fotos Jens Lindhe
Aristo Bogforlag 1994
Arbejdsopgaver: forlags- og billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse

”Bogen om Vilhelm Lauritzen er ganske overvældende i sin billedrigdom, hvor der er givet plads til den forkælede detalje, uden at læseren behøver at føle sig fortabt. Og så er bogen skrevet af de tre fremragende arkitekturskribenter, (…) der har det til fælles, at de kan lide at fortælle. (…) Det er en fortjent hyldest til den store enkelhed.” skrev Torben Weirup, 3. oktober 1994, Berlingske Tidende.

Bygherre: 4. Maj Fonden
Bygningens status: fredet
Projektstade: udført 2011-16
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af bygningernes historiske forhold, formulering af restaureringsprojekt.
Samarbejdspartnere: Strunge Jensen Rådgivende Ingeniører A/S

Restaurering af 4. maj kollegiet tegnet af Hans Hansen 1954. Hans Hansen er en radikal repræsentant for den polykrome funktionalisme i Danmark med sine muntert farvesatte bygninger og for sin legende og lidt usædvanlige brug af dekorative led i arkitekturen.

Ornamenter knytter sig primært til trappernes balustre, der indvendigt tegner et slynget bånd i de allieredes farver blå og rød og udvendig ved det udskårne rækværk på altanerne på sidefløjenes gavle med et 4 tal og et romertal V – altså 4. maj. Restaureringen blev nænsom med fokus på absolut nødvendige arbejder som nyt aluminiumstag, eftergang af vinduer og genskabelse af de oprindelige farver i mange rum.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022

Bygherre: Kulturministeriet i Nicaragua, Foreningen til støtte for kulturen i Nicaragua, Danida og Norad
Bygningens status: bevaringsværdig
Projektstade: 1988-94
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af bygningernes historiske forhold, formulering af renoveringsprojekt, detailprojektering, tilsyn på byggeplads, formulering af vedtægter for den nye kulturinstitution, projektledelse.
Samarbejdspartnere: Carl Bro Rådgivende Ingeniører A/S

Renovering af og ombygning af tidl. Gran Hotel fra 1930’erne til kulturhus. Nicaraguas hovedstad, Managua, var præget af flere års borgerkrig og centrum lå nærmest øde efter et altødelæggende jordskælv i 1972, der lagde en stor del af byen i ruiner. Byens centrum blev ikke genopbygget i årene efter, før Managua kommune iværksatte en langsigtet byudvikling, der prioriterede kulturelle tiltag. Et helt centralt led i den kulturelle byfornyelsespolitik var etableringen af et kulturcenter i det tidligere Grand Hotel.

Fra Managuas bystyres side var der ønske om et åbent hus, hvor byens kunstnere kunne mødes i arbejdende værksteder og atelier, øvesale for musikere og dansere og en åben scene til forestillinger. Desuden erhvervslejemål til caféer og restauranter, der yderlige ville kunne hjælpe bylivet i hovedstaden på vej.

Nye bygninger i bambus blev skitseret som fremtidige overdækninger mod solen.

Etableringen af kulturhuset som kulturinstitution blev gennemført af kunsthistoriker Lise Funder.

© jens bertelsen

Bygherre: KEA og OBEL-LFI
Bygningens status: bevaringsværdig
Projektstade: udført 2010-2013
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af bygningernes historiske forhold, formulering af transformationsprojekt for byområde og bygning, skitsering.
Samarbejdspartnere: Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S

Transformation af tidligere trykkeri til KEA Campus Empire, undervisningsinstitution, butikker og byrumsfunktioner.
Poul Sabroe skrev i Byggeplads.dk nr. 5:

“Dette sted i København har i en menneskealder været en smeltedigel med på den ene side småindustrielle bygninger under afvikling og under overtagelse af de kreative klasser og på den anden en eksploderende multietnicitet med massiv tilførsel af eksotiske folkeslag. …
Det er her kun fair at observere arkitekternes heldige hånd med at materialisere det udtryk, som fører Nørrebrogade 66 ind i sin nye tilværelse. Facadernes ‘aluminøse’ modernitet er et virkemiddel; et andet – og lige så vigtigt – er understøtningen af den nye, udkragede facade med betonsøjler. Og hvilke søjler!”

KEAs indretning af undervisningslokalerne er blevet en åben-plan-løsning med den helt særlige feature, at det i dag er muligt at se lige igennem bygningen. Det er blevet et ”web 2.0 hus”, hvor de studerende kan ”zappe til og fra” uden at forlade sammenhængen med de andre studerende helt.
De store glasflader spejler himlen, naboerne og trækker i det hele taget sollyset ned i gårdrummene. Det er gammel industri i en ny optik. Campus Empire danner rammen om et nyt og unikt studiekvarter. Målet var at skabe et åbent byrum, hvor livet flettes sammen mellem beboere, erhvervsliv og studerende. Der er derfor fortsat biograf på området, men nu vil også restauranter, butikker og folkekøkken være med til naturligt at tiltrække og skabe liv i de gamle baggårde.

Ved at omdanne en eksisterende parkeringskælder til cykelparkering og udgrave en ny gade på sydsiden af huset er der etableret forbindelse fra Guldbergsgade til Nørrebrogade, hvor de studerendes naturlige og hurtigste adgang til huset sker fra cykelkælderen direkte op på etagerne.

”Svenn Eske Kristensen – velfærdsarkitekten”
af Peter Thule Kristensen og Kenn Schoop
fotos af Jens Markus Lindhe
Aristo Bogforlag 2017
Arbejdsopgaver: forlags- og billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse

Monografi om arkitekten Svenn Eske Kristensen (1905-2000) og hans væsentligste værker op gennem det 20. århundrede.

Eske Kristensen var en af Danmarks ypperste og mest produktive arkitekter i efterkrigstiden. Med en nøgtern tilgang og et socialt engagement byggede han alt fra sociale boligbyggerier til store produktionsanlæg. I dag står Eske Kristensen som foregangsmand for byggeriets industrialisering og som en central figur i opbygningen af velfærdssamfundet.

Bogen består af tre dele, der ser på Eske Kristensens værker ud fra henholdsvis et historisk og et arkitektonisk perspektiv efterfulgt af en værkfortegnelse.

Bogen er gennemillustreret af Eske Kristensens egne tegninger, historiske fotos og af fotograf Jens Lindhes fotografier.

Bygherre: RealDania By og Byg
Bygningens status: bevaringsværdig
Projektstade: udført 2020-22
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af bygningernes historiske forhold, formulering af transformationsprojekt for bygningen, skitse til landskabsprojekt.
Samarbejdspartnere: Ingeniør Keld Abrahamsen, henrik-innovation ApS

Renovering af GlasAlstrup, tegnet af Knud Blach Petersen. Blandt Danmarks mest bemærkelsesværdige industribygninger må tælles administrationsbygningen til Glasalstrup, som glasgrossisten J.A. Alstrup fik opført i 1965-66. Bygningen i Hasselager syd for Aarhus er tegnet af arkitekt Knud Blach Petersen, der skabte et glashus under en tung betonrist, båret af slanke piller langs facaderne. Med den dristige betonkonstruktion udfordrede Blach Petersen visuelt tyngdeloven og formidlede originalt tidens internationale arkitekturstrømninger. I Glasalstrup har arkitekten personligt fortolket den internationale modernisme med en klar reference til Mies van der Rohes Neue Nationalgalerie i Vestberlin.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022

Bygherre: Nordud, Aalborg
Bygningens status: enkeltbygninger er registreret som bevaringsværdige
Projektstade: 1. præmie i konkurrence 2021-22
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af anlæggets og bygningernes historiske forhold, formulering af projekt til bevaring og transformation, skitsering.
Samarbejdspartnere: bl.a. SLA, Friis & Moltke, Transform

Ny helhedsplan for Sygehus Nord. Hovedparten af Sygehus Nord blev bygget i 1960’erne som et moderne et storhospital – alt tegnet af Aalborg arkitekten Carlo Odgaard. Helhedsplanen skulle omdanne hele sygehusområdet til en ny bydel i det centrale Aalborg og vores intention var at bevare så meget af de eksisterende betonbygninger som muligt.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022

Bygherre: DTU CAS
Bygningens status: enkeltbygninger er registreret som bevaringsværdige
Projektstade: fra august 2023
Arbejdsopgaver: Medlem af arkitekturråd for DTUs fortsatte udvikling og nybyggeri. DTU er anlagt 1961-1975, tegnet af Eva og Nils Koppel med landskab tegnet af Edith og Ole Nørgaard.
© Jens Bertelsen

”In Situ – arkitektoniske erindringer fra Sri Lanka”
af Ulrik Plesner
Aristo Bogforlag 2012
Arbejdsopgaver: forlags- og billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse

Historien om hvordan Geoffrey Bawa, Ulrik Plesner og en talentfuld gruppe af unge arkitekter, kunstnere og håndværkere skabte en ny arkitektur til Sri Lanka, baseret på en frugtbar fusion af vestlig, kolonial og lokal byggeskik.
”Arkitekt Ulrik Plesners erindringer er ikke blot af faglig, men også almen interesse, både for danske læsere og for udlandet. Erindringerne udgør et stykke dansk kulturhistorie, der fortæller om dansk arkitekturtraditions møde og tilpasning til de økonomiske, økologiske og kulturelle vilkår i Asien i årtierne efter anden verdenskrig.” Skrev Herbert Pundik i Politiken.

Bygherre: Aarhus Kommune
Projektstade: 2. præmie i konkurrence 1997
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af sted og terræn, disponering af rumprogram, skitsering af konkurrenceprojekt, projektleder for samarbejde med billedkunstner, ingeniører og landskabsarkitekter.
Samarbejdspartnere: ingeniør Keld Abrahamsen, akustiker Anders Gade

Et nyt Aarhus Kunstmuseum (i dag: AROS), udarbejdet i samarbejde med billedkunstner Per Kirkeby, ingeniørerne Søren og Keld Abrahamsen. Bygningen består af enkle konstruktioner af bærende murværk og etagedæk i beton. Materialevalget og holdningen til standardprodukter udspringer af, at husets logik og styrke ikke skal findes i specialdesignede profiler eller overflader, men skal findes i sammensmeltningen af husets billedkunstneriske logik og et traditionelt, gedigent håndværk. Derfor blev der anvendt tidløse og robuste materialer.

De fleste besøgende vil naturligt komme oppe fra pladsen foran Musikhuset. Det betyder, at de vil se museet ligge for enden af den lange flotte plads foran Officershuset. Her vil den ene endefløj rejse sig med sin profilerede murstensvæg, sine kiletårn og kolonnadens begyndelse som en asymmetrisk placeret port. På længere afstand vil bygningens bagvedliggende former antyde, hvor meget der ligger og venter på den besøgende. Udstillingsrummene omslutter et gårdrum og fra et ottekantet fordelingstårn ville der være adgang til udstillinger og restaurant.

© jens bertelsen og Per Kirkeby

Bygherre: Aars Kommune og Vesthimmerlands Museum
Bygningens status: den ældste museumsbygning er bevaringsværdig
Projektstade: opført 1996-98
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af sted og terræn, disponering af rumprogram, skitsering og detailprojektering af projekt, projektleder for samarbejde med billedkunstner, ingeniører og landskabsarkitekter.
Samarbejdspartnere: Erik K. Jørgensen rådgivende ingeniører

Udvidelse af Vesthimmerlands Museum, Aars, udarbejdet i samarbejde med billedkunstneren Per Kirkeby. Udgangspunktet for byggeriet var tre eksisterende bygninger af meget forskellig karakter: Den oprindelige, beskedne museumsbygning fra 1935, nogle kubiske udvidelser fra 1977 og nabobygningen, en tidligere præstegård fra 1958. Trods deres forskellige stilarter, var alle bygninger bygget i røde mursten, hvilket blev udgangspunktet for den 900 kvadratmeter store udvidelse.

De eksisterende bygninger blev forbundet af en 40 m lang og ti meter høj murstensbygning. Det blev en slags rygrad, opbygget over en ornamentform, der resulterer i vekslen mellem indvendige og udvendige nicher. Indvendigt bliver nicherne brugt til at udstille museumsgenstande, udadtil bliver de en del af ornamentikken i en ellers sparsomt dekoreret og meget funktionel arkitektur.

Modsat den ældste museumsbygning ligger de nye museumssale, der åbner sig som store åbne rum med ovenlys fra de nordvendte glastage.
Materialerne er udvendig røde mursten og zinktage. Indvendig i salene er der gule pudsede mursten og gulvet består af massive 4 cm tykke og kun 9 cm brede træplanker af finsk gran. Udover at give en behagelig akustik til gavn for museumsgæsterne, bidrager trægulvet til at give rummene en god akustik, når udstillingsrummene bruges til koncerter eller andre arrangementer.

Lofterne er træbeton og sammen med trægulvet giver materialerne et balanceret indeklima. Både kunstværker og museumsgenstande kræver et stabilt indeklima omkring 54% luftfugtighed, hvilket er opnået uden klimaregulerende ventilationsanlæg – det er bæredygtighed på den nemt forståelige måde!

© jens bertelsen og Per Kirkeby

Bygherre: Kulturministeriet
Projektstade: konkurrenceprojekt 2001, ikke præmieret
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af sted og naboer, disponering af rumprogram, skitsering af konkurrenceprojekt, projektleder for samarbejde med billedkunstner og ingeniører.

Konkurrenceprojekt til Nyt Kgl. Teater i København, udarbejdet i samarbejde med billedkunstneren Niels Guttormsen.

Fra beskrivelsen til konkurrenceprojektet: ”En lysende teaterø: en moderne arkitektur på grænsen mellem klassisk og avantgarde. Publikum ledes og forledes af lysende bygningselementer i honninggul alabast og mønstermurværk. I dette bygningskompleks er hvert rum, hvert forløb, hver kontrast dannet i en balance mellem forsinkelse og forventning.

Et gennemgående syn på hele bygningsmassen – rum, gårdrum, facader – vil blive oplevelsen af et forsinket lys. Store flader af alabast, hvorigennem lyset vil moduleres blidt om dagen og stråle som en hemmelighedsfuld juvel om aftenen. Store rum med vandets og solens spil moduleres i facetterede vinduesnet og kastes på alabastplader, der forsinker rummets bevægelse og samtidig gennemskinnes. Bag alabastens pastelfarvede lys kan man forventningsfuldt ane menneskespillet bag. På vej ind og ud af skuespillets rum. Opholdet i pausen. Samtalen.
Forsinkelse og forventning.”

© jens bertelsen og Niels Guttormsen

Bygherre: Langkær Gymnasium & HF og Statens Kunstfond
Bygningens status: fredet
Projektstade: opført 2005-2006
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af sted og naboer, skitsering og detailprojektering af tårnkonstruktion, projektleder for samarbejde med billedkunstner og ingeniører.
Samarbejdspartnere: ingeniør Søren Abrahamsen

Kunstnerisk bearbejdning ved indgangen til Langkær Gymnasium udarbejdet i samarbejde med billedkunstneren Erik A. Frandsen og ingeniørerne Keld og Søren Abrahamsen.

Afsked og ankomst – “Angels and Ghosts” – er to vigtige punkter på enhver rejse. I arkitekturen manifesterer det sig i det første møde med en bygning, der gør indgangspartiet særlig interessant.

Tårnet er bygget i stål som en gasbeholder eller en anden teknisk installation. Men tårnet er abstrakt og drømmende i sin beklædning med blanke stålplader, der løber fra 130 cm over terræn til dets top 6 meter oppe. Heri er der ridset figurer og former, der på én gang både er genkendelige og opløste.

Den bærende konstruktion er en såkaldt tensegriti konstruktion, der er inspireret af Buckminster Fullers wirebaserede minimalkonstruktioner. De blanke plader spejler skyerne på himlen, sollyset og spejlingerne af dem der går forbi. Virkningerne er derfor uberegnelige, forunderlige og flygtige.

Tårnet er åbent til himlen og er opført på den runde midtercirkel i ”herresvinget” foran gymnasiets indgang.

Den byder på en og samme gang imod og tager afsked.

© jens bertelsen og Erik A. Frandsen

Bygherre: Sønderborg Kommune og Statens Kunstfond
Projektstade: udarbejdet 2002-2004
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af sted og naboer, skitsering af helhedsplan og enkeltbygninger i planen, projektleder for samarbejde mellem alle i det tværfaglige projektteam.

Strategiplan for Sønderborg Havn udarbejdet af et tværfagligt projektteam, sammensat af Statens Kunstfond: landskabsarkitekt Bertel Bruun, designer Susse Fischer, billedkunstner Karin Lind, arkitekt Torben Nielsen, litterat Henrik Reeh, billedkunstner Morten Stræde og arkitekt Jens Bertelsen.

Statens Kunstfond nedsatte en arbejdsgruppe med den opgave at præsentere nogle grundlæggende principper for, hvordan man kan skabe levende bydele i den ellers døde Sønderborg Havn. I 2004 udkom arbejdsgruppens tanker i bogen ”Byens Havn. Forslag til udvikling af Sønderborg Havn”. Bogen lå efterfølgende til grund for både en udstilling på havnens arealer og en visionskonference, der inddrog byens borgere og forskellige aktører i området. Begge dele blev en stor succes.

I Sønderborg skulle erhvervshavnen afvikles til fordel for boliger og kulturinstitutioner. Sundet og havnen deler byen i to sider, og opgaven var derfor at få de to sider til at udgøre en ny helhed, så mødet med havnen blev et møde med byen.

Efterfølgende har den amerikanske stjernearkitekt Frank Gehry i 2008 konkretiseret masterplanen.

© jens bertelsen og Bertel Bruun, Susse Fischer, Karin Lind, Torben Nielsen, Henrik Reeh, Morten Stræde

”Per Kirkeby – Bygningskunst”
Af Lars Morell
Fotos af Jens Lindhe
Aristo Bogforlag 1996
Arbejdsopgaver: forlags- og billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse

Bogen er den første større samlede gennemgang af maleren Per Kirkebys murstensskulpturer og bygningsværker, fortalt af idéhistorikeren Lars Morell og arkitekturfotografen Jens Lindhe.
”En mand, der har fulgt Kirkebys arbejde med dem på tæt hold over nogle år, er Lars Morell, som i denne pragtbog om skulpturerne leverer en medlevende og indforstået redegørelse for de tematiske sammenhænge, som også er trofast over Kirkebys egne tilgange og forklaringer. (…) Aristo/Jens Bertelsen har givet os en både vigtig og mageløst smuk introduktion til den måske vanskeligst tilgængelige del af Per Kirkebys værk. Vi er blevet meget klogere på, hvad det er, han laver med de mursten. Bogen er i alle henseender en tungvægter, selv noget af en mursten, men den er tilrettelagt med en forbilledlig omhu for helhed og detaljer som bør få de store forlag til at kigge godt på resultatet. Den er en imponerende præstation.” Skrev Øystein Hjort, 26. Juli 1996 i Politiken.​

”Kunst som model”
Af Niels Guttormsen & Jens Bertelsen
Aristo Bogforlag 2002
Arbejdsopgaver: forlags- og billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse, formulering af bogens tekst.

Al kunst har med åndedræt at gøre, hele dit liv er pulsens slag, dag og nat, åndedræt, uafbrudte rytmer. Arkitektur er arkitektur og kunst er kunst. Fagene overlapper hinanden — i den måde værkerne bliver til, i deres udtryk, i deres form. Arkitekter kan bygge billeder, der er tæt på de billeder, der ellers opfattes som kunst. På samme måde kan kunstnere arbejde med udtryk og former, der er tæt på arkitekturens. Fælles for begge fag er rytmen, åndedrættet, kroppen og historien som en samlet erfaring og målestok.
I en række modeller og korte tekster skriver billedhuggeren, professor Niels Guttormsen og arkitekten Jens Bertelsen en arkitekturens poetik med kunsten som model.
”Kapitlerne kommer godt omkring i sin indkredsen af forholdet mellem rytme og masse, erkendelse og kommunikation (…) bogen er både uprætentiøs og generøs”, skrev Allan de Waal i sin anmeldelse i Information 22. april 2003.

Bygherre: Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser, TAMU
Bygningens stade: Klostret er fredet
Projektstade: helhedsplan 2011, gårdbutik “Skovhuset” og kollegiebygning 2018-21
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af sted og bygninger, beskrivelse og skitsering af helhedsplan og de nye enkeltbygninger i planen.
Samarbejdspartnere: Frandsen & Søndergaard rådg. ingeniørfirma KS og Krogh-Madsen Arkitekter A/S

Gårdbutik og kollegiebygningen danner et nyt samlende pladsrum sammen med stakladen, gartnerierne og ikke mindst det historiske anlæg. Vitskøl Kloster skal være en levende institution, der bidrager til lokalmiljøet.

Facaderne på de to nye bygninger er inspireret af tørrelader i træ og funktionsbygninger i det åbne land. Den røde farve på træværket er en form for “bondemandsmaling”, der dækker alt træværk, luger, lemme og andre bygningsdele. Byggematerialer og overflade — som støbeasfalten på gulvet i gårdbutikken – er valgt for at kunne modstå hårdt slid i butikkens håndtering af varer.

I kostskolen er husenes røde farve kombineret med komplementærfarven grøn. Den tidligere Bauhaus lærer Johannes Itten opstillede i 1960 en farvecirkel, hvor de diametralt modsatte farver blev betegnet som komplementære. “Komplementærkontrasten bliver ofte anvendt, fordi komplementærfarver forstærker hinanden (øger hinandens “strålekraft”). Samtidig er de harmoniske, når de bliver sat sammen.” (kilde: wikipedia).

Et meget vigtigt arkitektonisk motiv i kostskolebygningen er de bænke, der er bygget ud for hvert værelse. Bænkene er under det udragende tag – dermed altid i tørvejr – og på en træbro, der løber hele bygningen rundt. Her kan kosteleverne trække sig tilbage og være i fred, når de ønsker det.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022

Bygherre: Naturstyrelsen og A.P. Møller Fonden
Projektstade: 2013-2015
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af sted og naboer, beskrivelse og skitsering af det nye staldanlæg.

Kaperkuskene i Dyrehaven har siden 1700-tallet transporteret havens naturglade gæster rundt i prangende hestevogne. Siden maj 2015 er Dyrehavens mere end 20 heste opstaldet under samme tag og tæt på haven. Den nye kaperstald samler heste og kuske på deres fælles arbejdsplads, komplet med servicefaciliteter og kuskerum. I de nye stalde har kaperhestene fået de bedste forhold i overensstemmelse med de nye regler for hestehold. De enkelte hestebokse er så store, at hestene har plads til at rulle sig. Det giver rolige og omgængelige dyr. De får ro nok til at være klare i hovedet og hvile nok til at have friske ben til næste arbejdsdag.

I 2017 gik Lyngby-Taarbæk Kommunes Arkitekturpris til Kaperstaldene med følgende begrundelse:
”Enkelheden i bygningernes geometri, materialer, farve og placering sammen med naturens organiske former og klare farver indrammer og forstærker begge dele. Her kan man tale om, at ”less is more”, hvor det enkle udtryk virker stærkere end det komplekse”

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022

Bygherre: Knuthenborg Gods og A.P. Møller Fonden
Projektstade: 2009-10
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af sted, disponering af rumprogram, beskrivelse og skitsering af det nye staldanlæg, formulering af fondsansøgning.

Ny og moderne stald til Knuthenborgs giraffer og sorte hesteantiloper. Den nye stald overholder de “regler”, der blev genopfrisket i arbejdet med den 100-års plan, der var resultatet af Realdanias renoveringskampagne “Herregårdshaver”, hvor haven førtes tilbage til dén romantiske have, den oprindeligt var tænkt som.

Parkens stalde er gemt lidt af vejen i skoven og den nye stald er derfor også placeret i skoven, men stadig tæt på savannen. Stalden er lys og langs vestfacaden sikrer en overdækning i hele hallens længde, at dyrene kan komme ud og få frisk luft også på dage med dårligt vejr. Den første giraf blev drægtig umiddelbart efter indflytning i den nye stald, så girafferne blev glade for bygningen.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022

Bygherre: Realdania By og Byg
Bygningens status: Ballonhangaren er fredet
Projektstade: Skitse udført 2019, projekteret efter skitseprojekt og udført af Dansk Halbyggeri A/S 2021
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af stedet og nabobygningen, disponering af rumprogram, beskrivelse og skitsering af det nye hal- og staldanlæg.

Amagers berømte Ballonhangar fungerer i dag som rideskole for børn og i 2021 fik rideskolen nye stalde og ridehal. Tidligere holdt den til i og omkring Ballonhangaren, en imponerende, ti meter høj træbygning fra Første Verdenskrig, bygget i 1917 med det formål at opbevare artilleriets observationsballoner.

Det nye anlæg indeholder både ridehal og stald i samme konstruktion. Det er usædvanligt at have disse funktioner under samme tag, og der er en klar idé med det: en stort tag overdækker alle funktioner, og hestebokse, foder- og sadelrum og resulterer i en varieret, lav facade mod ballonhangaren, samtidig med at der er overdækkede uderum til alle, der følger med i træningen på ridebanerne.

Ridebanen er 20×40 meter, og der er 30 bokse organiseret på hver side, samt praktiske faciliteter som sadelrum, vandspiltov og foderrum m.v. På området mellem Ballonhangaren og den nye Ridehal er anlagt en udendørs ridebane.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022

Bygherre: Hatlehol Menighedsråd, Norge
Projektstade: hædrende omtale i konkurrence 2008
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af stedet, disponering af rumprogram, skitsering af konkurrenceprojekt, projektleder for samarbejde med billedkunstner og ingeniører.
Samarbejdspartnere: Claus Oldenburg, sognepræst ved Garnisons Kirke, Anders C. Gade, akustiker, landskabsarkitekt Bertel Bruun

I det norske Vestlandet, hvor Hatlehol ligger, er byggetraditionen at hæve huset for at holde forrådet tørt – for at give folk næring, ly og læ. Husene ligger tæt samlet omkring et tun. Tunet i Hatlehol kirke er et kirketorv og alle rummene er bygget omkring tunet, samlet under eet tag.
Ideen med byggeprocessen var derfor: Først støbes der et kors på bakken og på korset støbes der en plade, så den nye kirke både hviler på bakken og svæver over klippen. På pladen rejses en bygning, inspireret af den traditionelle lade. “Kirkeladen”, der giver menigheden ly og læ for den våde vestenvind.

© jens bertelsen

Bygherre: Jarl Borgen, Borgens Forlag
Bygningens Status: Det tidligere Frederikshospital er fredet
Projektstade: udført 1997
Arbejdaopgaver: deign af udstillingsvægge og bænk.

”De tavse bygninger”
af Ole Meyer
Aristo Bogforlag 2000
Arbejdsopgaver: forlags- og billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse

De tavse bygninger er en overdådig fotobog, der i sort-hvide billeder viser industribygninger uden stamtavle: teglværker, savværker, trælastbygninger, magasiner og lader, drivhuse og grus- og kalkværker. Fotografierne er fra en tid, hvor “de tavse bygninger” stadig var i funktion. I dag er de fleste væk eller tavse minder om en produktion, der var engang.

Det var i 1960’erne arkitekten og fotografen Ole Meyer fotograferede danske teglværker, og det gav ham en livslang interesse for disse bygningsanlæg, men også for alle andre former for brugsbyggeri — det byggeri, der er opført uden arkitekt, altså er uden stamtavle. Fotografierne af teglværkerne er grundstammen i den bog, der samlede et stort udvalg af Ole Meyers fotografier.

Ole Meyer praktiserede som arkitekt i næsten 20 år, fra 1960, men har sine sidste år udelukkende fungeret som fotograf. Som arkitekt har Ole Meyer stået for opførelsen af en række enfamiliehuse og større byggerier som Solvangsskolen i Farum (1963-70) og det ny Bella Center på Amager (1973-75). I 1976 modtog Ole Meyer Træprisen og samme år Den Europæiske Stålpris ECCS.

Bygherre: By & Havn
Projektstade: indkøb i offentlig konkurrence, 2009
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af havneområdet, disponering af byrumsprogram, skitsering af konkurrenceprojekt, projektleder for samarbejde med landskabsarkitekt, trafikplanlæggere og ingeniører.
Samarbejdspartnere: landskabsarkitekt Bertel Bruun, Niras A/S

Pausen er den største luksus i et moderne byliv, og i fremtidens by – Nordhavn By – er fokus derfor på at skabe rum, der vil danne serier af både små og store pauser.

Udviklingsplanen vil skabe bytilstande, der for et øjeblik bremser den hektiske fremfærd, og i stedet danner rammen om en anden form for hverdag end den, vi kender i storbyen i dag.

Modernismens byprojekt var netop et dynamisk fremskridtsprojekt, der var forbundet til industrialisering, masseproduktion og en stadig vækst. Dette udgangspunkt dominerer de fleste storbyer i hele verden, og spørgsmålet er så, hvad projektet er i de næste generationers byer? Er det bæredygtighed – socialt, samfundsøkonomisk, miljø- og energimæssigt? Eller rent vand, ren luft, CO2-neutralt? Er det en omsorgsfuld hverdag for børn?

I forhold til modernismens dynamik, så er bæredygtighedsprojektet indadvendt og vegeterende. Der arbejdes derfor i byudviklingsplanen for at byen er med til at skabe en dynamisk pause, der optimerer en ny form for vækst i balance med naturen og dens ressourcer.

At lære et balanceret forhold til naturen tager tid, og starter tidligt. Derfor er det første hus i byen en skole. Ikke en almindelig skole, men en skole, der er tæt forbundet til opbygningen af en bæredygtig by, socialt, samfundsøkonomisk, miljø- og energimæssigt. Den mindste enhed i byen er “5 minutters gang til en ispind”, så ingen afstande og størrelser er mere ekstreme end et barn kan overskue.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022

Bygherre: Københavns Kommune
Projektstade: bedste forslag i parallelopdrag, 2009
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af byområdet, disponering af byrums- og boligprogram, skitsering af konkurrenceprojekt, projektleder for samarbejde med landskabsarkitekter, trafikplanlæggere, ingeniører og billedkunstner
Samarbejdspartnere: Ekstrakt, landskabsarkitekt Bertel Bruun, Buro Happold og billedkunstneren Hans E. Madsen.

Sundholm Syd er et særligt sted. Områdets polygonplan fra 1907 tegner et klart emblem i områdets byplan, og konkurrenceforslagets bebyggelse på Sundholm Syd vil fuldende den klare form. Syd for Sundholm ligger Hørgården, der udgør den nordligste del af Urbanplanen. Bebyggelsen er opført i 1960’erne som rationelt betonboligbyggeri, som man ser det i mange forstæder.

Beboernes ønsker og ambitioner er grundstammen i projektet, og med deres ønsker om fortsat at være ’noget særligt’ og at bevare åbenhed og forskellighed som en kvalitet ved området, tager lokalplanen udgangspunkt i bæredygtighed og skaber en masse små uderum og fællesarealer mellem husene. Ved at opdele rummene i mindre dele, pixels, får man både plads til private og fælles haver, legepladser, sportsarealer, skovområder og andre mødesteder, der inviterer til ophold, oplevelser og uventede møder. Små haver som pixels i et billede!

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022

Bygherre: Privat investor
Projektstade: Skitseprojekt 2016
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af landområdet, disponering af byrums- og boligprogram, skitsering af projekt, projektleder for samarbejde med landskabsarkitekter.
Samarbejdspartnere: landskabsarkitekt Bertel Bruun

Tisvilde Ø tager udgangspunkt i fællesskabet, økologien og drømmen om at leve i et bofællesskab på landet. Ønsket var at omdanne området til et nyt boligområde omkring et økologisk landbrug, der ejes af de nye bebyggelser, men drives professionelt af en forpagter. Landbruget etableres som en socialøkonomisk virksomhed, som med de sociale kvaliteter det indebærer vil tilføje ny energi til området. Forestilling om et liv i organisk harmoni med naturen og landskabet. Det skal være muligt ved at bebyggelsen ejer den hovedgård, der driver jorden og passer dyrene. Landbruget svarer til en stor køkkenhave, så boligområdet bliver selvforsynende.

En boligklynge har 18 huse og huser dermed 35-40 personer. 5-6 boligklynger udgør et bofællesskab og områdets 3 bofællesskaber udgør det økologiske fællesskab Tisvilde Ø. Boligerne er typisk mellem 65 og 130 kvm, fordi der skal kunne være boliger for alle: den enlige, børnefamilien, de ældre etc.
Balancen mellem de private boliger og det fælles landbrug svarer til, at hver bolig er et parcelhus med en grund på 1000 kvm. I stedet for at de 1000 kvm er privat, så bor man i Tisvilde Ø på 200 kvm, mens de øvrige 800 kvm tillægges landbrugsarealet. Boligerne er små og de private dyrkningshaver er små, fordi der er så mange fælles faciliteter.

På landet er man typisk tvunget til at bevæge sig langs markskel. I Tisvilde Ø området er der sikre cykel- og løbestier på kryds og tværs, så der er max 5 minutter til:

– legekammerater for børnene
– til butikken/dyrene på hovedgården
– til en station
– til butikkerne i Vejby

Alle bevæger sig nemmest på cykel.

© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022

Projektstade: Udarbejdet for Statens Kunstfond 1988-1989
Arbejdsopgaver: Formulering og skitsering af principskitsen

Principskitse for Københavns havn efter at havnearealerne i midten af 1980’erne blev frigivet som byudviklingsområder.

“Omkring år 2000 vil mellem 60 og 70 procent af verdens befolkning bo i storbyer. Dette gælder ikke alene industrialiserede lande, men også lande i 3. verden.” Således konkluderer Verdenskommissionens rapport om miljø og udvikling (Brundtland-rapporten) i 1987. Brundtland-rapportens anbefalinger til 3. verdens byer er at foretage en organisationsplanlægning af de kriseprægede områder. Organisationsplaner, der udnytter de arbejdsressourcerne hos beboerne i kvartererne, og dermed udlægger en ansvarlighed, for at vende udviklingen hos mindre lokale beboerorganisationer. Selvom Københavns problemer vanskeligt lader sig sammenligne med byer i 3. verden, endsige med de kriseramte byer i de industrialiserede lande er der et sammenfald i interesser og løsningsmetoder. Regeringens opfølgning fra december 1980 af Brundtland-rapportens anbefalinger, tilkendegiver da også en generel accept af rapportens konklusioner. Da regeringen samtidig viser en vilje til at forfølge rapportens mål, en bæredygtig udvikling, er det nærliggende at sammenligne principperne for en handlingsplan til udvikling af byderne i 3. Verden med principperne for udviklingen af byer i industrialiserede lande.
Principskitsen arbejder derfor med en tredeling af magten i byerne – byen, bydelene og bykvarterene – og lader denne magt komme til udtryk i udformningen af pladser, gader, parker og byens huse i det hele taget og administrativt i form af lokalråd. Denne metode skal fremme kommunikationen mellem de bureaukratiske instanser og samtidig sikre, at alle borgere får en stemme.

Link: Se hele beskrivelsen her (projektmappe indscannet)

© jens bertelsen

Projektstade: afgangsprojekt 1983
Arbejdsopgaver: Formulering og skitsering – by, bolig, landskab

Bykvarteret omkring den fredede gasbeholder, tegnet af Martin Nyrop og opført 1881, var tænkt som et fuldstændigt bykvarter med et fællesråd i et fælleshus, med en stor plads omkranset af butikker, en madmarkedshal, et teater i gasbeholderen, lave boligstokke samlet omkring et aksialt landskabsrum og en adgang over banen til Svanemøllen havn. Kvarterets enkelte elementer var tænkt typologisk og rationelt.

© jens bertelsen