Planlægning
fra 2000
Vitskøl Kloster
Bygherre: Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser, TAMU
Bygningens stade: Klostret er fredet
Projektstade: helhedsplan 2011, gårdbutik “Skovhuset” og kollegiebygning 2018-21
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af sted og bygninger, beskrivelse og skitsering af helhedsplan og de nye enkeltbygninger i planen.
Samarbejdspartnere: Frandsen & Søndergaard rådg. ingeniørfirma KS og Krogh-Madsen Arkitekter A/S
Gårdbutik og kollegiebygningen danner et nyt samlende pladsrum sammen med stakladen, gartnerierne og ikke mindst det historiske anlæg. Vitskøl Kloster skal være en levende institution, der bidrager til lokalmiljøet.
Facaderne på de to nye bygninger er inspireret af tørrelader i træ og funktionsbygninger i det åbne land. Den røde farve på træværket er en form for “bondemandsmaling”, der dækker alt træværk, luger, lemme og andre bygningsdele. Byggematerialer og overflade — som støbeasfalten på gulvet i gårdbutikken – er valgt for at kunne modstå hårdt slid i butikkens håndtering af varer.
I kostskolen er husenes røde farve kombineret med komplementærfarven grøn. Den tidligere Bauhaus lærer Johannes Itten opstillede i 1960 en farvecirkel, hvor de diametralt modsatte farver blev betegnet som komplementære. “Komplementærkontrasten bliver ofte anvendt, fordi komplementærfarver forstærker hinanden (øger hinandens “strålekraft”). Samtidig er de harmoniske, når de bliver sat sammen.” (kilde: wikipedia).
Et meget vigtigt arkitektonisk motiv i kostskolebygningen er de bænke, der er bygget ud for hvert værelse. Bænkene er under det udragende tag – dermed altid i tørvejr – og på en træbro, der løber hele bygningen rundt. Her kan kosteleverne trække sig tilbage og være i fred, når de ønsker det.
© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022
Kaperstald i Dyrehaven
Bygherre: Naturstyrelsen og A.P. Møller Fonden
Projektstade: 2013-2015
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af sted og naboer, beskrivelse og skitsering af det nye staldanlæg.
Kaperkuskene i Dyrehaven har siden 1700-tallet transporteret havens naturglade gæster rundt i prangende hestevogne. Siden maj 2015 er Dyrehavens mere end 20 heste opstaldet under samme tag og tæt på haven. Den nye kaperstald samler heste og kuske på deres fælles arbejdsplads, komplet med servicefaciliteter og kuskerum. I de nye stalde har kaperhestene fået de bedste forhold i overensstemmelse med de nye regler for hestehold. De enkelte hestebokse er så store, at hestene har plads til at rulle sig. Det giver rolige og omgængelige dyr. De får ro nok til at være klare i hovedet og hvile nok til at have friske ben til næste arbejdsdag.
I 2017 gik Lyngby-Taarbæk Kommunes Arkitekturpris til Kaperstaldene med følgende begrundelse:
”Enkelheden i bygningernes geometri, materialer, farve og placering sammen med naturens organiske former og klare farver indrammer og forstærker begge dele. Her kan man tale om, at ”less is more”, hvor det enkle udtryk virker stærkere end det komplekse”
© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022
Girafstald på Knuthenborg
Bygherre: Knuthenborg Gods og A.P. Møller Fonden
Projektstade: 2009-10
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af sted, disponering af rumprogram, beskrivelse og skitsering af det nye staldanlæg, formulering af fondsansøgning.
Ny og moderne stald til Knuthenborgs giraffer og sorte hesteantiloper. Den nye stald overholder de “regler”, der blev genopfrisket i arbejdet med den 100-års plan, der var resultatet af Realdanias renoveringskampagne “Herregårdshaver”, hvor haven førtes tilbage til dén romantiske have, den oprindeligt var tænkt som.
Parkens stalde er gemt lidt af vejen i skoven og den nye stald er derfor også placeret i skoven, men stadig tæt på savannen. Stalden er lys og langs vestfacaden sikrer en overdækning i hele hallens længde, at dyrene kan komme ud og få frisk luft også på dage med dårligt vejr. Den første giraf blev drægtig umiddelbart efter indflytning i den nye stald, så girafferne blev glade for bygningen.
© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022
Ridehal og stalde ved Ballonhangaren
Bygherre: Realdania By og Byg
Bygningens status: Ballonhangaren er fredet
Projektstade: Skitse udført 2019, projekteret efter skitseprojekt og udført af Dansk Halbyggeri A/S 2021
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af stedet og nabobygningen, disponering af rumprogram, beskrivelse og skitsering af det nye hal- og staldanlæg.
Amagers berømte Ballonhangar fungerer i dag som rideskole for børn og i 2021 fik rideskolen nye stalde og ridehal. Tidligere holdt den til i og omkring Ballonhangaren, en imponerende, ti meter høj træbygning fra Første Verdenskrig, bygget i 1917 med det formål at opbevare artilleriets observationsballoner.
Det nye anlæg indeholder både ridehal og stald i samme konstruktion. Det er usædvanligt at have disse funktioner under samme tag, og der er en klar idé med det: en stort tag overdækker alle funktioner, og hestebokse, foder- og sadelrum og resulterer i en varieret, lav facade mod ballonhangaren, samtidig med at der er overdækkede uderum til alle, der følger med i træningen på ridebanerne.
Ridebanen er 20×40 meter, og der er 30 bokse organiseret på hver side, samt praktiske faciliteter som sadelrum, vandspiltov og foderrum m.v. På området mellem Ballonhangaren og den nye Ridehal er anlagt en udendørs ridebane.
© jens bertelsen og Bertelsen & Scheving Arkitekter – en del af Over Byen Arkitekter fra 2022
Hatlehol Kirke
Bygherre: Hatlehol Menighedsråd, Norge
Projektstade: hædrende omtale i konkurrence 2008
Arbejdsopgaver: Registrering og analyse af stedet, disponering af rumprogram, skitsering af konkurrenceprojekt, projektleder for samarbejde med billedkunstner og ingeniører.
Samarbejdspartnere: Claus Oldenburg, sognepræst ved Garnisons Kirke, Anders C. Gade, akustiker, landskabsarkitekt Bertel Bruun
I det norske Vestlandet, hvor Hatlehol ligger, er byggetraditionen at hæve huset for at holde forrådet tørt – for at give folk næring, ly og læ. Husene ligger tæt samlet omkring et tun. Tunet i Hatlehol kirke er et kirketorv og alle rummene er bygget omkring tunet, samlet under eet tag.
Ideen med byggeprocessen var derfor: Først støbes der et kors på bakken og på korset støbes der en plade, så den nye kirke både hviler på bakken og svæver over klippen. På pladen rejses en bygning, inspireret af den traditionelle lade. “Kirkeladen”, der giver menigheden ly og læ for den våde vestenvind.
© jens bertelsen
Borgens Forlag 50 år
Bygherre: Jarl Borgen, Borgens Forlag
Bygningens Status: Det tidligere Frederikshospital er fredet
Projektstade: udført 1997
Arbejdaopgaver: deign af udstillingsvægge og bænk.
Bøger
”De tavse bygninger”
af Ole Meyer
Aristo Bogforlag 2000
Arbejdsopgaver: forlags- og billedredaktion, grafisk tilrettelæggelse
De tavse bygninger er en overdådig fotobog, der i sort-hvide billeder viser industribygninger uden stamtavle: teglværker, savværker, trælastbygninger, magasiner og lader, drivhuse og grus- og kalkværker. Fotografierne er fra en tid, hvor “de tavse bygninger” stadig var i funktion. I dag er de fleste væk eller tavse minder om en produktion, der var engang.
Det var i 1960’erne arkitekten og fotografen Ole Meyer fotograferede danske teglværker, og det gav ham en livslang interesse for disse bygningsanlæg, men også for alle andre former for brugsbyggeri — det byggeri, der er opført uden arkitekt, altså er uden stamtavle. Fotografierne af teglværkerne er grundstammen i den bog, der samlede et stort udvalg af Ole Meyers fotografier.
Ole Meyer praktiserede som arkitekt i næsten 20 år, fra 1960, men har sine sidste år udelukkende fungeret som fotograf. Som arkitekt har Ole Meyer stået for opførelsen af en række enfamiliehuse og større byggerier som Solvangsskolen i Farum (1963-70) og det ny Bella Center på Amager (1973-75). I 1976 modtog Ole Meyer Træprisen og samme år Den Europæiske Stålpris ECCS.